Christina Frisdahl Faurbye

 

 

 

Jeg er uddannet lærer og musikpædagog, og har arbejdet mange år med børn og unge og her lærer man tålmodighed og empati. Jeg er også musiker og har spillet mange forskellige steder og mødt mange spændende mennesker. Jeg har rejst verden rundt med rygsæk og set forskellige kulturer, som har gjort stort indtryk på mig og været med til at forandre min måde at anskue mennesker og livet på.

 

Jeg har en lang række erfaringer fra arbejdslivet at trække på, heriblandt har jeg været selvstændig med 5 videobutikker og en grillbar, afdelingsleder, videnskabelig assistent på to bibliografier, lærer, pædagog, musikunderviser, entertainer på Mallorca, kontorfunktionær, arbejdsmarkedskonsulent samt været en af de første kvindelige kranførere i Danmark. Som sagt, så har jeg arbejdet inden for stort set alle brancher i erhvervslivet.

 

Udover at være freelance mentor og konsulent arbejder jeg som bistandsværge for psykiatrisk dømte. Jeg varetager deres interesser i forbindelse med tvang i psykiatrien, og hjælper dem med at forstå deres dom. Jeg hjælper dem i klagesager og sørger for, at deres dom ikke strækker længere end højst nødvendigt. Jeg deltager i netværksmøder, og har samarbejde med hospitalet, advokater, bosteder og kommunen.
 
Luk menu